Affaldshierarkiet er en model, der hjælper med at prioritere, hvordan affald bør håndteres.
Grundtanken er enkel: Først skal vi forsøge at undgå, at affald opstår. Dernæst skal vi genbruge det, der stadig kan bruges. Hvis det ikke er muligt, skal vi genanvende materialerne. Og først når de muligheder er udtømte, ender vi længere nede i hierarkiet – med energiudnyttelse gennem forbrænding.
Det er en vigtig måde at tænke affald på. Også når det gælder tekstiler.
Den bedste løsning er selvfølgelig, at vi bruger færre tekstiler, bruger dem længere og genbruger dem direkte, når kvaliteten er god nok. Tøj, tekstiler og materialer, der stadig kan bruges, bør naturligvis have så lang levetid som muligt.
Men tekstilaffald er en kompleks affaldskategori.
Det består ikke kun af tøj, der kan sælges igen eller hænges på en bøjle i en genbrugsbutik. Det kan også være klude, arbejdstøj, industritekstiler, møbeltekstiler, blandingsmaterialer, slidte produkter og tekstiler med knapper, lynlåse, belægninger, print og andre komponenter.
Noget kan genbruges direkte.
Noget kan genanvendes til nye tekstiler.
Men en stor del egner sig ikke til nogen af delene.
Det er her, affaldshierarkiet bliver særligt relevant. For modellen handler ikke kun om at vælge den ideelle løsning. Den handler også om at vælge den bedst mulige løsning, når den ideelle løsning ikke er realistisk.
Hvis et tekstil ikke kan genbruges direkte, bør det undersøges, om materialet kan genanvendes til nye tekstiler. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, bør man se på andre anvendelser, hvor materialet kan få et langt og praktisk liv.
For alternativet er alt for ofte forbrænding.
Hos Retextil arbejder vi med den del af tekstilaffaldet, hvor direkte genbrug eller tekstil-til-tekstil-genanvendelse ikke er realistisk. Her kan tekstilerne i stedet indgå i nye materialer og anvendelser – blandt andet i byggematerialer.
Det handler ikke om at sænke ambitionerne for tekstilaffald. Det handler om at have ambitioner, der også kan håndtere virkeligheden.